Sydbank

Gjesing filial. Se Se omtalen i Jydske Vestkysten

Sydbanks nye Gjesing filial, i det nordlige Esbjerg, ligger på Gjesing Torv. Med den ensidige taghældning er bygningen mod Guldregns allé tilpasset forstadens mindre parcelhuse. Mod Torvet rejser bygningen sig til gengæld, – og gennem de høje glaspartier kan man se det indskudte dæk, der blandt andet rummer personalerum med udgang til en altan.

Materialerne i huset er velkendte i dansk byggeri: Glas, zink, naturskifer og tagpap. Naturskiferen er ikke anvendt som tagbeklædning men som facadebeklædning og passer sammen med zink og tagpap farvemæssigst godt til naboerne og giver bygningen et moderne udtryk. Skifer er et klassisk byggemateriale, som igen er ved at vinde indpas, idet det er et bæredygtigt materiale. Materialet har en lang levetid, og bjergarten er håndhugget og kun transporten fra Spanien belaster CO2 balancen.

Solafskærmningen er en del af bygningens design og sørger automatisk for at lukke solens stråler ude, i det omfang der ikke er brug for dem til opvarmning. Bygningen virker på grund af de store glasflader meget åben og transparent. Når man nærmer sig bygningen virker den indbydende og man får lyst til at gå indenfor.

Vi er en kreditværdig virksomhed baseret på Bisnodes kreditvurderingssystem. Vurderingen er foretaget ud fra en mængde forskellige beslutningsregler. Oplysningerne bliver opdateret dagligt via Bisnodes database. Kreditvurderingen af virksomheden er således altid aktuel.
Navigation